Sommerlejr 2021

I år skal vi i TV.

Der er flimmer i kassen og du skal være med. Har du talent? Kan du nakke og æde et dyr eller er du mere til at lave flotte kager i den store bagedyst?
Kan du løse Ramasjangmysteriet eller overleve sammen i vildmarken?

Kom og vær med på lejr.

Nu er det tid til at tilmelde dig årets sommerlejr med FDF Mørke.

Vi glæder os til lejrliv med alle Numlinge, Puslinge, Tumlinge, Pilte, Væbnere, Seniorvæbnere, Seniore og familieFDF.

Tilmeld dig senest 10. juni

Sommerlejren er 5 dage med store oplevelser og fællesskab for alle FDF’ere, samt forældre og venner, der har lyst til at opleve lejrlivet i FDF.

Praktiske oplysninger

 

Hvornår?

Lørdag den 26. juni til onsdag den 30. juni 2021
Lejren starter lørdag eftermiddag
Lejren slutter onsdag sidst på eftermiddagen/først på aftenen.

Vi har tidligere startet og sluttet med deltagelse af forældre til kaffe/kage lørdag og fælles grill/lejrbål onsdag. Det håber vi, at retningslinjerne muliggør, at vi også kan gøre i år.

For hvem?
Det er for alle FDF’ere, lige fra Numlinge, Puslinge, Tumlinge, Pilte, Væbnere, Seniorvæbnere, Seniorer, ledere, familie FDF og jeres venner 😊
Man må gerne tage en ven med selvom han/hun ikke er FDF’er.

Puslinge og Tumlinge sover indendørs på sovesal.
Alle andre sover som udgangspunkt i kredsens telte.

Forældre kan sove på sovesale eller ude i eget telt.

For at sommerlejren skal fungere er der brug for god forældreopbakning. Det er derfor nødvendigt, at forældre deltager aktivt i lejren. Det kan være hele eller dele af lejren, fx over weekenden og/eller enkelte dage i hverdagen. Vi opfordrer derfor til, at I overvejer om I kan tage en fridag eller måske flekse, så I kan være med. Særligt til lejrens yngste deltagere, som måske er med for første gang.

Har I spørgsmål til lejren, kan I også altid kontakte jeres ledere til FDF. Eller er I velkomne til at kontakte lejrleder Ditte eller Britta
Ditte: ditteyvonnewind@gmail.com, mobil: 40782775
Britta: hejbritta@hotmail.com, mobil: 51947959

Vi skal bo på og omkring Kølhøjhus, Bønfeltvej 25, 9510 Arden.

Se mere på https://kolhojhus.dk/

Pris for arrangement, overnatning og forplejning 700 kr. pr. person

Voksne over 18 betaler halv pris 350 kr

Vi afholder informationsmøde for alle voksne (ledere og forældre), der deltager på lejren. Informationsmødet er mandag d. 7. juni kl. 19.00 i Kredshuset.

Vi afholder sommerlejr efter sundhedsstyrelsens aktuelle retningslinjer.
I får nærmere informationer om disse i det lejrbrev I modtager medio juni.
I lejrbrevet er der også pakkeliste og yderligere info om lejren.

Tilmelding